Teknik · Anbefalinger til nye byggerier
Anbefalinger til nye byggerier
Bygger I nyt, træffer I lige nu en række valg, som afgør, hvor let eller hvor dyrt det bliver at bruge bygningens data om fem år.
Det er hverken kompliceret eller dyrt at gøre rigtigt. Men det skal besluttes tidligt, og det skal stilles som krav til de rigtige parter.
Intet af det her er teknisk svært. Det er svært, fordi det skal besluttes, før nogen savner det.
01Billigt nu, dyrt senere
En moderne bygning producerer store mængder data helt af sig selv. Problemet er sjældent, at data ikke findes. Problemet er, at ingen kan se, hvad de handler om.
En elmåler, der viser 12.480 kWh, er ikke information. Det bliver den først, når det står et sted, hvad måleren måler, hvilken tavle den sidder i, og hvilket område den forsyner.
En måler uden en angivelse af, hvad den måler, er et tal, der tæller. Det er ikke det samme som viden.
I gamle dage var det et stort arbejde at kortlægge de sammenhænge bagefter. I dag kan meget af det gøres automatisk, men kun hvis materialet hænger sammen.
Det gode ved det er, at næsten alt herunder koster nul kroner ekstra, hvis det står i udbuddet. Det koster derimod rigtig mange penge at lave om, når bygningen er afleveret, og de folk, der vidste besked, er videre til næste sag.
02Til IKT-rådgiverne: projektmaterialet
Det første krav handler ikke om teknik, men om sprog. Den samme ting skal hedde det samme overalt.
En elmåler skal have det samme nummer, uanset om man kigger i hovedledningsdiagrammet, på tavletegningen, i anlægslisten eller i CTS-dokumentationen. Det lyder banalt. Det er også banalt. Og det er alligevel overraskende svært at håndhæve, når materialet kommer fra fem forskellige parter.
Struktur nummer to er forsyningsområderne. Det skal kunne ses, hvilket anlæg der betjener hvilket rum, uden at nogen skal følge et varmerør hen over en plantegning. Farvelagte områder pr. system løser det på ét ark.
Og så bygningsmodellen. En IFC-model er en guldgrube for både mennesker og software, men kun hvis rum og systemer er tagget rigtigt og passer til resten af projektet. Se IFC og bygningsmodeller.
Til beskrivelsen
Der anvendes én gennemgående ID-struktur for alle tekniske anlæg, komponenter og målere. Strukturen fastlægges af bygherren ved projektets start og anvendes uændret i alle leverancer, herunder leverancer fra medprojekterende og underentreprenører.
Det samme ID anvendes i hovedledningsdiagrammer, tavletegninger, anlægslister, plantegninger, bygningsmodel og dokumentation for bygningsautomatik. Bygherren udpeger en ansvarlig, som ved hver aflevering kontrollerer, at strukturen er overholdt.
Projektmaterialet skal entydigt vise, hvilke anlæg og målere der betjener hvilke områder og rum. Dette dokumenteres med plantegninger, hvor forsyningsområder er farvelagt pr. system.
Bygningsmodeller afleveres i IFC og skal stemme overens med det øvrige projektmateriale. Rum og tekniske systemer skal være korrekt klassificeret og entydigt identificerbare med projektets ID-struktur.
03Til automationsentreprenøren: protokollerne
De fleste CTS-anlæg bruger helt eller delvist deres egne protokoller indvendigt. Det er der ikke noget galt i, og det er sjældent værd at kæmpe imod.
Til gengæld understøtter næsten alle også BACnet/IP, som er åben og standardiseret. Kravet bør derfor ikke være, hvad anlægget gør indvendigt, men hvad det stiller til rådighed udadtil.
Det er i orden, at anlægget taler sit eget sprog derhjemme. Det skal bare også kunne tale med naboerne.
Det samme gælder de øvrige tekniske systemer. Central lysstyring, solafskærmning og målere har præcis samme problem, og de bliver ofte glemt, fordi de ikke hører under CTS-entreprisen.
Og så punktlisten. Den er billig at kræve ved aflevering og næsten umulig at få bagefter. Se Protokoller.
Til beskrivelsen
Samtlige datapunkter skal udstilles på BACnet/IP. Dette gælder også anlæg, der internt anvender leverandørspecifikke protokoller, og det gælder øvrige bygningstekniske systemer, herunder central lysstyring, solafskærmning og måleropsamling.
Punkterne skal kunne læses og fortolkes uden leverandørens medvirken og uden brug af leverandørspecifikke værktøjer.
Som en del af afleveringen leveres en BACnet-punktliste, som for hvert punkt angiver:
- objektnavn og objektidentifikator
- objekttype
- enhed
- en kort beskrivelse af, hvad punktet måler eller styrer
Punktets navngivning skal følge projektets ID-struktur, så punktet entydigt kan henføres til det anlæg og den komponent, det tilhører. Device instance-numre tildeles efter en plan fastlagt af bygherren og skal være entydige i hele bygningen.
04Til el og IT: det tekniske netværk
Det tekniske netværk er den disciplin, der oftest ingen ejer har. El-entreprenøren trækker kablerne, automationsentreprenøren sætter udstyret på, og bygherrens IT-afdeling opdager det først, når nogen beder om en internetforbindelse.
Resultatet er et netværk, der er vokset frem system for system. Det virker, lige indtil det ikke gør det mere.
Kravene her er ikke avancerede. De handler om, at udstyret skal kunne administreres, at det skal stå et sted, hvor der er låst, og at der skal foreligge en tegning bagefter. Se Teknisk netværk og IT-sikkerhed og data.
Til beskrivelsen
De tekniske anlæg forbindes via et dedikeret teknisk IP-netværk, som enten er fysisk adskilt fra bygningens øvrige netværk eller etableret som et selvstændigt VLAN.
Tekniske anlæg tilsluttes som udgangspunkt direkte til administrerbare switche. Anvendelse af ikke-administrerbare switche eller seriekoblede controllere må kun forekomme internt i tavler og skal fremgå af dokumentationen.
Centrale switche placeres i aflåste teknik- eller serverrum. Ubenyttede porte deaktiveres ved aflevering.
Ved aflevering leveres en netværksdokumentation, som omfatter:
- netværkstopologi og VLAN-opdeling
- IP-plan med faste adresser for controllere, gateways og målere
- en oversigt over, hvilken enhed der er tilsluttet hvilken port
- de forbindelser, der er åbnet mellem netværk, og begrundelsen for hver af dem
05Til bygherren selv: det, ingen andre kan beslutte
Tre ting kan ingen rådgiver eller entreprenør beslutte på jeres vegne, fordi de handler om, hvad I vil eje bagefter.
Hvem ejer netværksarkitekturen? Der skal være én funktion, som har overblikket over IP-planen, opdelingen og hvilke systemer der må tale med hinanden og med internettet. Det kan være jeres egen IT-afdeling, en driftsorganisation eller en ekstern partner. Det afgørende er, at der er én.
Hvor ligger data, og hvem kan hente dem? Beslutningen om, at driftsdata opsamles og gemmes lokalt i bygningen, er også en beslutning om, at adgangen til historikken ikke afhænger af en abonnementsbetaling. Se Edge-server og arkitektur.
Hvad sker der, når kontrakten slutter? Det er et spørgsmål, der er nemt at besvare, mens man stadig er ved at skrive kontrakten, og pinligt at stille tre år senere.
Til beskrivelsen
Bygherren udpeger én ansvarlig for det tekniske netværks arkitektur, herunder IP-plan, netværksopdeling, firewallregler og hvilke systemer der må kommunikere indbyrdes og med internettet.
Driftsdata opsamles og lagres lokalt i bygningen. Bygningsejeren har fuld og vedvarende adgang til både rådata og historik.
Dataopsamlingen skal som minimum sikre:
- konsekvent tidsstempling med fælles tidszone, så data fra forskellige anlæg kan sammenstilles
- en opløsning, der svarer til punktets formål, og som opfylder gældende krav til dataopsamling
- historik gemt i en aftalt periode og i et åbent, dokumenteret format
- sikkerhedskopiering af både data og konfiguration
Data skal kunne eksporteres af bygningsejeren selv, i et åbent og dokumenteret format og uden brug af leverandørspecifikke værktøjer. Grænseflader til data skal være dokumenterede.
Ved kontraktophør overdrages data, konfiguration og dokumentation til bygningsejeren i et format, som kan læses uden leverandørens medvirken.
06Prøven, der afslører det hele
Der findes en billig prøve, som fanger det meste, og den kan tages længe før aflevering.
Find en person, der ikke har været med i projektet. Giv dem materialet og tre spørgsmål:
- Hvilket ventilationsanlæg betjener rum 2.14?
- Hvilken elmåler måler køkkenet?
- Hvad hedder rumtemperaturføleren i rum 2.14 i bygningsautomatikken?
Hvis det tager mere end ti minutter, er forklaringen sjældent, at personen er for langsom.
Prøven er ikke en kontrol af materialet. Den er en generalprøve på hver eneste driftsopgave de næste tredive år.
Tag den ved projektforslag, ved hovedprojekt og igen ved aflevering. De tre gange koster tilsammen en halv dag, og de er det tætteste, man kommer på en forsikring mod, at dokumentationen først bliver til et problem, når den skal bruges.
07Kort sagt
Fire krav til fire parter, og resten følger af sig selv:
- IKT-rådgiverne: én ID-struktur hele vejen, farvelagte forsyningsområder, og en IFC-model der passer til resten.
- Automationsentreprenøren: alle punkter på BACnet/IP, og en punktliste med enhed, type og beskrivelse.
- El og IT: et dedikeret teknisk netværk på administrerbare switche i aflåste rum, og en tegning over det bagefter.
- Bygherren: én ansvarlig for netværket, data lokalt i bygningen, og en aftale om, hvad der sker ved ophør.
Ingen af delene kræver, at I ved, hvad I vil bruge data til. Det er netop pointen: kravene her handler om at holde muligheden åben, ikke om at vælge en løsning.
Skal vi se på jeres udbudsmateriale?
Book et møde på 45 minutter. Vi kigger på det, I har, og siger, hvad der mangler.