Om CX2 · Lagene i CX2
CX2 Open
Tilgængelig
CX2 Open er fundamentet: softwaren, der samler bygningens driftsdata, gemmer dem lokalt og beskriver, hvad de betyder.
Den kører på en edge-server i bygningen og gør fire ting. Den indsamler data fra CTS-anlægget og andre tekniske systemer, i første omgang over BACnet/IP. Den gemmer dem i en lokal tidsseriedatabase, så historikken bliver bygningsejerens egen. Den beskriver bygningen som relationer i Brick Schema, så et punkt som VE01-TT-401 bliver til temperaturføleren i zone 1.07, forsynet af ventilationsanlægget VE01. Og den stiller data til rådighed gennem dokumenterede grænseflader, så dashboards, rapporter, AI-assistenter og andre værktøjer kan bygge oven på.
Åben betyder her: grænsefladerne er dokumenterede, data kan eksporteres, datamodellen er åben, og andre værktøjer kan bygge oven på. Målet er, at CX2 Open frigives som open source. Der er ikke sat en dato.
CX2 Open koster 0 kr. Der er ingen licens pr. bruger, bygning eller datapunkt og ingen nødvendig løbende betaling for at fortsætte med at bruge det.
Det er softwaren, der er gratis, ikke opsætningen. Der skal bygges en Brick-model af bygningen og laves en integration til de tekniske systemer, før der kommer data ud. Det arbejde kan I selv stå for, eller I kan købe det som CX2 Service.
Udviklet og afprøvet på pilotbygningerne i Energy Cluster-projektet. Sådan virker det gennemgår arkitekturen trin for trin.
Vil du tale om det?
Book et møde på 45 minutter, hvor vi ser på jeres bygning sammen.
Sådan virker det →